Jeg har tænkt som en gal, den samme sætning kørte i ring “hvad er mit drømmejob?”.
Mit liv er vant til at fylde. Dagene er i mange år gået med, “Nu skal det og det lige være på plads så….”. Mit liv er nok ikke så anderledes end så mange andres med, at så skal vi have en uddannelse, så skal vi finde et job, så skal vi giftes og endeligt skal vi have børn. Men mit liv har nu alligevel budt på virkelig mange udfordringer. I dag forstår jeg årsagen til de mange udfordringer, og hvorfor jeg ubevidst har “kaldt” på nogle af dem. Andre har jeg ikke haft indflydelse på, de er bare opstået, fordi sådan er livet også.
Det nye i mit liv var tiden til at tænke og mærke.
Men nu – altså det sidste års tid – er jeg landet dér, hvor jeg selv kan bestemme og vælge en retning. Jo vel har jeg valgt uddannelser, min mand, fritidsinteresser, hjem og venner. Men mine 3 første uddannelser har jeg ikke valgt uden at være “farvet” af andres mening og samfundets tid, og nu kan jeg pludselig selv vælge min virksomheds bedste energi og virke.
Det nye i mit liv var, at jeg havde tid til at tænke og mærke. Jeg oplevede, at tiden bare gik i mit arbejde som familiebehandler. I det virke brugte og bruger jeg meget energi på, at systemet er tungt. Min arbejdsglæde er at tildele børn og familier håb, lærer dem at forstå hinanden. Det er ikke altid familier, som har lyst til, at jeg skal være en del af deres hverdag og inderste familiehemmeligheder. Det jeg begyndte at tænke var, jeg må finde en drejning end vej i mit virke, som giver mig energi og arbejdsglæde.
Private kunder blev en del af mit virke.
Den 1. oktober 2022 lejede jeg et lokale 3 dage i ugen. Private personer begyndte at få terapi og traumebehandling hos mig.
Holy moly en fed energi jeg fik af det. Min uddannelse til Somatic Experience® traumeterapi fik sit fulde virke, og det var og er en kæmpe glæde, hver gang et menneske får forløst et traume. De dage, hvor jeg kun havde private samtaler, var jeg fuld af energi, og når jeg kom hjem, var der stadig energi til madlavning, fitness, hund, mand og børn – waaauuuw hvor skønt. Efter kun et par måneder med den nye del af min virksomhed, begyndte jeg at drømme om, at hele min uge kunne være fyldt med kun private kunder. Jeg drømte om, at mange flere skulle have lov at opleve en forløsning af et traume.
Så kom sommerferien.
I juli måned kørte min mand, mine piger og jeg til Frankrig, nær Verdun. Mine piger og jeg har aldrig været i Frankrig før. Min mand havde aldrig været ved Verdun før, og vi så alle virkelig frem til ferie og varme. Jeg eeeelsker at blive varm helt ind til knoglerne, jeg eeellsker at opleve flotte naturområder og smukke steder i vores smukke verden. Det var også første gang, vores el bil skulle transportere os hele vejen syd på. Dejlig med al den pakke plads, når nu vi ingen motor havde med hi hi. Men det var selvfølgelig også spændende med den strømtankning, som el bilen jo behøver. Afsted kørte vi. Vi sjat ladede i ny og næ, når vi nu alligevel skulle tisse. Tjuhej hvor det gik derud af. Temperaturen steg stødt og nærmede sig de 39 Celcius, altid en glæde når vi mærker den varme vind og sol mod vores lidt blege hud. Min kære veninde havde talt meget varmt om netop området ved Verdun, og det er altid spændende, om den fortælling holder stik. Spændte og forventningsfulde var vi.
Vores hus skal findes.
Efter to dages kørsel, en overnatning i Sydtyskland og vildt mange timers kørsel nærmede vi os det hus, vi skulle bo i. Min mand havde fundet det på Airbnb. Det skulle være et hus med pool, og for at vi kunne finde et til en pris, vi kunne være med på, så måtte huset ligge lidt på landet. Vi var bare spændte på, om poolen var lidt større på billederne end i virkeligheden. Jeg fandt udlejers rutebeskrivelse frem. Den var tydeligvis Google translatet, der stod noget med to æselrygge, hvad mon det betød?. Jeg læste en sætning af rutebeskrivelse op ad gangen. Farten på bilen var nu så tilpas lav, at vi både kunne nå at tænke og holde øje. Vi var nemlig pænt langt ude på landet, og der var ingen trafik. Bilens display viste 40 grader Celcius, og vi kørte over det første bump – det måtte være den ene æselryg. Jeps ganske rigtig kort efter kom æselryg nr to, og vi skulle dreje ned af en sti. Vi mente, det var en sti, men der kom en modkørende. Vi så kun skov, marker og en sti med rødligt jord og humbler. Ga da gung og vi rystede lidt rundt i sæderne.
Hans ansigtsudtryk blev stift.
Nu begyndt min mands ansigtsudtryk at blive lidt stift. Mine piger blev stille, og jeg holdt vejret. UUUhhhh hvor kom vi godt nok langt væk fra civilisationen. Otte dage med mine teenagerpiger så langt ude på landet. Og min mand, som har svært ved afslapning. Vi kørte nogle hundrede meter endnu uden at sige noget. Pludselig så vi poolen, jubiiii den var pænt stor og fin. Kort efter poolen så vi huset. Et tudse gammelt hus, men en stor grøn/blå buet trædør. Et par damer, som viste sig at være mor og svigerdatter tog i mod os. De snakkede meget lidt engelsk, men det gik. Vi fik en rundvisning i et pænt stort meget autentisk fransk hus, som nu husede 6. generation. Jeg kunne virkelig mærke historien og nostalgien.
Intuitionen bliver styrket.
De sidste to km’s kørsel i stilhed og frygten for, at alle vores forventninger endte med skuffelse, forsvandt på et splitsekund. Det meget autentiske gamle hus fyldte os med ro, en lavere puls og taknemmeligheden ved, at her måtte vi bo i 8 dage. Hønsene i haven lagde æg til vores morgenmad og vores salater. Hundene modtog os med nysgerrighed og “velkommen til”. Udsigten over store vinmarker og skove var fuld af stilhed – ikke en eneste lyd af by, biler og mennesker.
Nu blev stilhed til vished.
Vi drog på opdagelse i de små byer, på markeder, og vi fandt vandfald, kunst og små hyggelige spisesteder. Vi fik fyldte poser med fransk nougat, lækre velsmagende oste, søde hjemmelavede armbånd. Vi snuste til de franske dufte af Provence, og vores ører nød de franske ord. Når vi var mætte, smuttede vi hjem til vores stilhed og smukhed.
Vi brugte mange timer i haven, ved poolen – mange. Min mand lyttede til bøger. Mine piger så deres downloadede film og hørte musik. Indimellem sov de enten i skyggen eller i solen. Når vi trængte, tog vi en dukkert, kastede med bolde, flød rundt eller bare sad med fødderne i poolen.
Jeg valgte tanketid.
Men alle de timer, hvor min mand og mine piger var beskæftigede med hver deres, valgte jeg stilheden. Jeg valgte ikke at blive stimuleret af musik, bøger eller film. Jeg ville prøve bare at være med mine tanker og Mindfullness-agtigt prøve at opdage og mærke. Min overskrift for min øvelser var, hvilke arbejdsopgaver holder jeg mest af, hvad brænder jeg for, hvor skal min virksomhed gå hen?.
Som dagene og timerne gik, opdagede jeg først og fremmest, at de begrænsninger, som forhindrede mig i at arbejde med lige nøjagtig det, jeg brændte mest for, slet ikke var permanente begrænsninger. De begrænsninger kunne slettes. Jeg manglede et større lokale, min markedsføring skulle ændres, og det var egentlig bare det.
I stilheden hørte jeg en vis dame fortælle mig. “Børn leger heller ikke den samme leg hver dag, de leger den så længe den er sjov”. “Selvom du er god til en ting, er det ikke kun den ting, du skal blive ved at gøre”. De kloge ord havde hun fortalt mig for et halvt år siden, men jeg havde ikke haft tid til at tænke over dem. Men hun havde og har jo ret.
Min tvivl forsvant og visheden vandt.
De sidste dage brugte jeg stilheden på at tune ind på følelsen af at have mange flere timer i ugen med netop de opgaver, som giver mig energi. De sidste to dages tankearbejde og tunen ind, gav mig vished. Min tvivl var pist væk. Stilheden havde hjulpet mig til vished. Tankevækkende at virksomhedsstrategi og passion kan findes blot med et par timers stilhed hver dag i 8 dage.
Min vished blev og er, at jeg er virkelig passioneret for at hjælpe både voksne og børn af og igennem deres traumer. Min vildeste energi får jeg af at arbejde med børn, som har ændret adfærd pga et traume og har brug for et lytte og talerør som mig. Jeg kan hjælpe dem med at blive forstået og hjælpe dem med, at de voksne omkring dem forstår.
Øv dig i at være med dine tanker, øv dig i at nyde stilheden, der er så mange gratis gaver i bare at være og mærke på det, som er lige nu.
Jane Brisson SE traume- og psykoterapeut