Vagusnerven er den længste nerve, som udspringer i hjernen, løber ned igennem nakken, den passerer tarmene, leveren, milten, bugspytkirtlen, hjertet og lungerne. På billedet er den gul.
Det er virkelig godt at kende til Vagusnerven og dens opgave, for den har en kæmpe betydning for din mentale og fysiske sundhed. Alle dens funktioner er vigtige for vores livskvalitet. Vagusnerven styrer vores parasympatiske nervesystem, som er en del af vores autonome nervesystem , og sammen arbejder de for at hjælpe os med at finde ro. Det parasympatiske nervesystem sænker blodtrykket, sænker pulsen og sænker hjerteaktiviteten.
Den vigtigste hjælper og mest betydningsfulde hjælper til stimuli af Vagusnerven er åndedrættet, vores vejrtrækning. Vagusnerven har mange censorer, som sender signaler om vores organers og vores nervesystems tilstand. Når du bliver bange, du mærker frygt eller får et chok, så spænder vi i maven, og det bliver svært at trække vejret dybt. Vagusnerven vil spænde op og fortælle hjernen, at der er fare på færde. Når hjernen får et faresignal, så sendes stresshormonerne adrenalin og kortisol ud i kroppen. Får kroppen meget og ofte adrenalin og kortisol i kroppen, så bliver den syg. Nyeste forskning af Diabetes 2 viser, at stress og traumer kan påvirke kroppen så meget, at Diabetes 2 bliver en følge her af.
Ved at stimulere din Vagus nerve opnår du følgende:
- styrke din hukommelse
- forbedre din nattesøvn
- mindske inflammation
- styrke dit immunforsvar
- afhjælpe spændingshovedpine
- bedring af fordøjelsen
Du stimulerer som nævnt din Vagus nerve ved fokus på vejrtrækning, men du stimulerer den også ved at synge – gerne højt eller med dybe toner, den stimuleres også ved at nynne, med yoga og lange udstræk af led og sener. Derudover stimuleres Vagus nerven, når du er socialt engageret i en relation, som du er tryg i, kan grine fra hjertet i. Mindfullness, sauna, vinterbadning og meditation stimulerer indirekte Vagus nerven, fordi de handlinger bringer de i ro og træner din vejretrækning roligt.
Med Somatic Experience sessions har jeg fuld fokus på at stimulere din Vagus nerve. Jeg har mine bedste Sherlock Holmes erfaringer i at opdage de uforløste traumer i din krop, og jeg har erfaringen i at “læse” hvilken tilstand din Vagus nerve er i.
Når jeg definerer Vagus nerven, som din indre harddisk, er det altså, fordi den har så mange livsvigtige funktioner i hele dig, den sender signaler til din hjerne, når der er brug for styresystemer som pauser, kordisol, adrenalin eller dybe vejrtrækninger, og så husker og lagrer den alt.
Jeg håber mine informationer kan hjæple på, at du kan tage dig og din krops sundhed mere alvorlig. Hold øje med, at du ikke er stresset for længe ad gangen, lær at nyde Mindfulness i naturen eller bare i de daglige 10 minutters stilhed.
Jane Brisson
SE traumeterapeut