Vi er uhyre dygtige til at tænke, til at løse, til at gøre os kloge, undersøge og læse os frem til, hvad end vi ønsker svar på. Men når det handler om vores sind, hjerne, krop, nerver, organer og vores velværd, så er vi nødt til at øve os i AT LYTTE og MÆRKE EFTER.
Hjernen er den nyeste tilkomne og sidst udviklede, og den er fuld af kloge, intelligente tanker og viden, men vores nervesystem og vores krops signaler og reageren, forstår vores hjerne sig ikke altid på. Derfor er vi nødt til at MÆRKE EFTER og tage os selv alvorligt.
På min klinik
Jeg møder mennesker på min klinik, i mit faglige miljø og i mit netværk, som så absolut har mærket på den meget voldsomme måde, hvad det kan betyde, når vi ikke MÆRKER EFTER. Et eksempel er en kvinde på 50 år, som hele sit liv har sat meget stor pris på, at det her liv skal leves. Med “det her liv skal leves”, mente hun, at livet er en fest fuld af mad, fest, og oplevelser, og det skal leves med tobak, god mad og fuld fart på. Hun glemte at MÆRKE EFTER. Hun valgte, at have rigtig mange planer både privat og arbejdsmæssigt. Der skal mange penge til for at livet kan leves som en fest. Med tiden blev hovedpinen oftere, diabetes skabte begrænsninger i kost og alkohol, overvægten medførte smerter i forskellige led og muskler. Men “det her liv skal leves” på trods af, at kroppen reelt har råbt på en pause i årevis. Den fik ikke nok søvn og ikke nok pauser.
En morgen vågnede kvinden og mærkede en krop, som hun ikke havde kontrol over, en krop, som blev liggende og ikke kunne bevæges. Kvindens nervesystem var koblet fra, det havde givet op og hun fik konstateret en nervesygdom. Kvinden har kæmpet en brav kamp og lærte at gå og bruge sin krop igen. Men holy moly en voldsom forskrækkelse, og en tvungen ændring af hvordan “livet skal leves”.
Jeg hører ofte spørgsmålene, “Er det meningen, at alle skal kunne meditere?”, “Vi er forskellige, er det ikke ok, at jeg bare er en, som har fart på altid?”. Svarene er, nej det er ikke meningen, at vi alle skal kunne meditere, men det er videnskabeligt dokumenteret, at det absolut er en evne, som er værd at lære og drage nytte af, for vores hjerne HAR brug for pauser, og vores sind plejes bedst med pauser, hvor det ikke skal stimuleres, trænes, øves, fyldes, tænke og løse. Og det kræver en indsats at øve hjernen og sindet i at kunne det. Ja – vi er forskellige, men også dem, som elsker fart over feltet, har brug for en pause. Selvom ens liv er fuld af spændende opgaver og livsgivende energi, så rammer stress, og nervesystemet slides, hvis det ikke plejes med pauser.
Vores autonome nervesystem
Vores autonome nervesystem, vores hjerte, vores vejrtrækning og vores rygsøjle er fuld af DNA, som er millioner år gamle. Den gang hvor verden ikke var fuld af intelligens og viden, men hovedsageligt omhandlede overlevelse. Den gamle DNA tildeler os derfor evner, som vi ikke har brug for på samme måde som den gang. I dag skal vi nok overleve, selvom vi står nær en aggressiv person i køen i et supermarked. Dit bindevæv vil registrerer denne aggressive person og sende dig signaler, men din hjerne ved ikke, hvad den skal bruge signalerne til, og den ved ikke, hvad er årsagen er til, at signalerne bliver sendt, så din hjerne tænker tanker som f.eks. “hvor ser den person sur ud”, “øv hvor får jeg det lidt skidt, men det går over om lidt” eller andre tanker, som bliver løsningsfokuserede på dine planer og opgaver. Det er blot et hverdags eksempel på evner vores krop har, som vores hjerne ikke ved, hvordan den skal bruge. På samme måde sender kroppen signaler, når den ikke kan “skyndes sig” mere, ikke “har kræfter til” at være i alarmberedskab mere eller bare virkelig har brug for en pause.
ER DET LANGHÅRET AT MÆRKE EFTER? jeg ved ikke helt, hvad der ligger i definitionen, at noget er “langhåret”, men det er et spørgsmål, jeg jævnligt møde. I Somatic Experience behandling hjælper jeg hovedsageligt med at MÆRKE EFTER, fordi små bevægelser, vejrtrækning og pulsen bl.a. informere mig om, at det ikke altid er hjernen, som ved bedst, men at kroppen husker og sender signaler, som vi skal tage alvorligt.
Du må altså gerne mene, AT DET ER LANGHÅRET AT MÆRKE EFTER, men der findes meget valid evidens for, at det er vigtigt at kunne.
Jane Brisson
SE traumeterapeut